Allerede..!?

Gaio i haven godt 4 måneder gammel.

Jeg kan SLET ikke forstå at Gaio har været hos os i 2 måneder nu.
Samtidig har det været 2 hårde måneder, det har været lidt et kulturchok for mig, at få en border collie hvalp, som jeg slet ikke vidste hvordan ville være, selvom jeg havde nogle, kan jeg se nu, noget lyserøde forestillinger om livet med en 8 uger gammel border collie hvalp.

 Jeg glemte også noget af min basale viden om relationstræning, om indlæring, om kontakt osv. samtidig var han personlighedsmæssigt noget "stærkere" end mine to "bløde" retrievere, som ved et enkelt "nej" ikke ville gøre det igen som nu ikke passede mig. Gaio testede mine "nej'er", hvilket frustrerede mig en del, da jeg følte at jeg skulle være mere bestemt/hård i mit toneleje end jeg havde lyst til. Men det var enten det, eller at være sur hele tiden.
Undervejs lavede jeg en "Alt det jeg elsker ved Gaio liste" for at holde fokus på alt det han kan/kunne selvom han bed meget og lavede mange "ulykker" (det var jo ikke ulykker for ham, men blot at han undersøgte og underholdt sig selv).

Yndlingsting ved Gaio

• Når han putter på mig, bedst når han putter hovedet op under min hage
• Når han hopper på alle fire ben samtidig
• Når han puster i mit øre
• Når han kigger på mig
• Når vi træner og jeg kan se han tænker
• Når han kommer hen og lægger sig op ad mit ben eller på min fod
• Når han fjoller med legetøjet og ser glad ud

Jeg forsøgte også at sætte op til succes, altså prøve at indrette hverdagen så han ikke kunne lave ulykker (hvalpesikre), skoene stod/står oppe, legetøjet ligger frit i flere rum, så det er lettere at vælge det end det jeg ikke vil have han skal vælge, i haven blev der lagt komposthegn over løst jord så det ikke fristede så meget at grave der, snor på ham så han ikke kunne genere især Emma, som ikke siger fra. osv.

 Samtidig skete der en udvikling i ham, han faldt mere til ro i vores hjem, og vi kunne nusse ham uden at have hans mund om vores hænder, jeg kunne lufte ham med de andre to uden at han hele tiden skulle hive i deres liner eller i Emmas kinder eller sele.
Han begyndte derhjemme at lede efter mig, holde øje med mig, mange godbidder og legesessions senere.
Dette ville nok ikke have været sket hvis ikke jeg havde fået en masse hjælp og opbakning. For en første gangs border collie hvalpe ejer var det en stor mundfuld og jeg følte mig VIRKELIG utilstrækkelig flere gange, så tusind tak til alle jer som gav mig ret i at det ER noget andet med en frisk og livlig border collie, end med andre hvalpe, og tak fordi I gav mig troen på at det helt sikkert skulle blive bedre, samt råd til hvad jeg skulle stille op i forskellige situationer.

 Noget af det som jeg virkelig brugte var, at når han lavede sine små ulykker, blev ved med at bide os, bide i Emma, hvalpespasse rundt...jamen så skulle han tisse, drikke vand og i buret og sove, så fik de store hunde ro, og det gjorde vores hænder også, og så kunne han komme ud og være en rigtig rar hundehvalp. I starten har han helt klart fået for lidt søvn, for jeg havde svært ved at få ham til at sove, når han peb lidt, kom han jo ud af buret, selvom hans lyd blot var udtryk for at han havde svært ved at falde til ro. En anden hvalpekøber fra kuldet, fortalte at hendes hvalp sov godt i et bur i et rum for sig selv, og det havde en fantastisk indvirken på Gaio, og vi kunne få en døgnrytme op at køre. Hvilket godt kan være svært, da mine hverdage er ekstremt forskellige, men det er normalt ikke et problem, for mine hunde har lært at sove når tid er, og er klar når jeg er klar, men med en hvalp kan man ikke forvente den slags fleksibilitet i samme grad.

Selve "moment og øvelses"træningen med Gaio er gået rigtig fint, han bevæger sig meget roligt og kontrolleret, han tager gerne både godbidder og leger, han har fint forstået at legetøj er sjovest hvis vi deles om det, og kommer derfor hent til mig med legetøjet når jeg har kastet det eller tabt det ;-)
Jeg er ikke så besat af fart, jeg tænker at det kommer med sikkerhed, men jeg kan mærke at jeg skal bruge mere energi på at være glad, for han har ikke den arbejdsiver/stress som Findus har (som derfor skal belønnes mere roligt), så fuld smadder på ros og glæde for at opbygge den i øvelsen som en del af forventningen, han skal lære det er sjovt at arbejde med mig, Findus var mere eller mindre forprogrammeret til at synes det. Jeg kan mærke at det kommer lige så stille...måske fordi jeg lader hundene se at jeg arbejder med de andre, og de må vente på tur.
Gaio synes at Findus er vældig fantastisk, så jeg forestiller mig at det smitter lidt, når han ser hvor glad Findus er for at arbejde med mig.
Jeg skal stadig være opmærksom på ikke at være den som arbejder hårdest for vores samarbejde, det kan være svært når man ønsker sig et tæt bånd til sin arbejdende hund, og den stadig er så ung at hele verdenen er mere spændende end føreren, men det går så absolut den rigtige vej.

 Sammen med andre hunde er Gaio simpelthen fantastisk! Han læser så fint om det er en lidt ældre modig labradorhvalp, eller om det er en forsigtig hvalp, eller en stor ældre hund, ved hilse på alle nye hunde observerer han og leger på lige fod, så en lille forsigtig hvalp kryber han hen til, og en stor modig hvalp er han lidt mere lige i hovedet på. Jeg er opmærksom på at han hele tiden synes det er hyggeligt og sjovt, og giver ham pauser undervejs i legen, så det ikke kammer over. Det er mærkeligt efter to hunde som ikke har gidet andre hunde, at få en hund som synes at hundeleg er interessant, men også dejligt at det bare fungerer, når vi er til træning opsøger han ikke andre hunde under arbejde, men bliver han forstyrret af dem, begynder han selvfølgelig at lege, hvilket ikke er spor mærkeligt.

Som sagt fejler Gaio intet og har aldrig gjort det, han er den mest cool border collie hvalp jeg nogensinde har mødt, han elsker alt han ser og er nysgerrig, modig og klog! Det eneste der har været afsporet er mine forventninger, og efterhånden som jeg med besvær indså, at jeg var nødt til at handle anderledes end først forventet, så blev det bedre og Gaio blev nemmere, han er heldigvis stadig både sej, modig, klog og kærlig overfor alle han møder, totalt bonus hund! 

“Lykke er, når ens forventninger svarer til virkeligheden.”    – Troels Kløvedal